Rødkålssalat med grapefrugt, fennikel, svesker & ristede hasselnødder

At jeg elsker kål, kan efterhånden ikke komme som den store overraskelse. Men rødkål er faktisk det kål, jeg har det sværest ved. Altså jeg kan godt lide det, men jeg syntes det kræver noget modspil fra noget sødme og skarphed, for at den smagsmæssig sider lige i skabet. Med kombination i denne salat, syntes jeg, det er den bedste rødkålssalat, jeg har smagt.

Du skal bruge:

1 lille rødkål
1 fennikel
4 stængler bladselleri
1 grape
1 håndfuld persille
1 håndfuld ristede hasselnødder
10 svesker

Dressing:

2 spsk olivenolie
1 spsk æblescidereddike
1 tsk revet ingefær (kan sagtens undlades hvis man ikke er til ingefær)
salt og peber

Sådan gør du:

Rør alle ingredienserne til dressingen sammen.
Snit rødkål og fennikel i tynde strimler på et mandolinjern og vend de tynde strimler med dressingen.
Skær bladselleri i tynde skiver. Skær skrællen af grapefrugten, skær den i tern og kom begge dele i salaten.
Hak persillen groft, skær sveskerne i mindre stykker og hak de ristede hasselnødder groft. Vend det sammen med salaten og den er nu klar til servering.
Salaten kan saften tåle at stå og trække lidt inden den serveres og er der rester er den også god dagen efter.


Etiketter: , , , , , , , ,