Rødkålssalat med lilla gulerødder & friske figner


Jeg elsker salater hvor der er knald på farverne og på smagen, og selv med efterårets råvarer og en tur i krydderiskabet kan man fremtrylle en farverig og smagfuld salat.

Du skal bruge:

1 lille rødkål, fint snittet
4 lilla gulerødder, i tynde skiver
3 friske figner, skåret i tern
1 håndfuld græskarkerner
1 håndfuld fint hakket persille
Fint hakket mynte, fra 4 kviste

Dressing:

Saften fra 1/2 citron
Sammen mængde olivenolie
1 fed hvidløg
1 tsk kanel
2 tsk stødt spidskommen
1 knivspids cayennepeber
Havsalt og frisk kværnet peber

Sådan gør du:

Mix alle ingredienserne til dressingen sammen.
Vend dressingen med rødkålen og gulerødderne og lad den trække lidt inden fignerne, krydderurterne og græskarkernerne vendes i.

Etiketter: , , , , , ,