Gulerodspesto - med hasselnødder og basilikum

Pesto er da bare en genial opfindelse - en lille bitte skefuld, men super meget smag!
Jeg elsker pesto af enhver slags - og dens anvenlighed. Man kan bruge den som dyppelse til grøntsagsstave, til kød, man kan vende den i en salat og bruge dem som dressing, man kan bruge den som smørelse i en omelet, ja det er jo kun fantasien der sætter grænser for, hvad man kan bruge sin pesto til.

Denne pesto adskiller sig fra de klassiske pestoer, hvor det er krydderurter, der er hovedingrediensen.
I denne pesto er det gulerødder. Og så får den smag fra ristede hasselnødder og basilikum. Den er anderledes, men så skøn!

Du skal bruge:

500 g gulerødder
60 g hasselnødder
1 dl olivenolie
1 1/2 dl basilikum
Havsalt og frisk kværnet peber

Sådan gør du:

Rist nødderne i en 200 grader varm ovn i 10-15 min. Skallen skal være meget mørke brun, men ikke brændt. Lad nødderne køle ned. Skallen nuldres af i et rent viskestykke.

Skræl gulerødderne og skær den i mindre stykker. Kog dem til de er møre, ca. 20-25 min.
Lad gulerødderne køle ned.

Blend det hele sammen og smag til med salt og peber.

Opbevar pestoen på køl. Holdbarheden er ca. 1 uge. Men den smager så godt at den er spist inden.



Etiketter: , , , , , , ,