Hvidskålssalat med abrikos, mandler og karrydressing



Sødt og stærkt - det er altså et ret godt match.
Og det er lige hvad du får i denne sprøde og simple salat.
Det her er en af mine yndlings salater og jeg har lavet den rigtig, rigtig mange gange.
Jeg laver aldrig om på den, for den er bare så god på lige præcis denne måde.
Jeg bruger korinander i salaten, jeg syntes det passer super godt sammen med den let stærke karry, men bryder du dig ikke om koriander, så undlader du den selvfølgelig bare.

Du skal bruge:

1 sommerhvidkål eller spidskål
1 lille håndfuld soltørrede abrikoser
1 håndfuld mandler
1 dusk koriander

Karrydressing:

3 spsk græsk yoghurt eller skyr
saften af en halv citron
1 spsk karry
1 fed hvidløg
salt og peber

Start med at røre alle ingrdienserne til dressingen sammen.

Hak hvidkålen groft, skær abrikoserne i tern, hak korianderen groft, rist madlerne på en tør varm pande til de begynder at dufte og hak dem groft.
Mix det hele god sammen og rør dressingen i og så er den klar til servering.

Spis salat sammen med et stykke fisk eller kylling.

Etiketter: , , , , , , ,